“det er blevet vist i tidligere undersøgelser, at voksne faktisk kategoriserer ting forskelligt baseret på hvilket sprog de taler,” sagde Hespos. “Så hvis sprog påvirker voksnes tanke, var et af vores spørgsmål, Hvad sker der med præverbale spædbørn? Tænker børn, før de taler?
“sprog udnytter et allerede eksisterende system af” jeg lever i en 3D-verden, jeg ved, hvordan objekter opfører sig og interagerer, ” fortsatte hun. “Denne allerede eksisterende evne antyder, at børn tænker, før de taler.”
tidligere forskning har vist, at spædbørn er følsomme over for de akustiske variationer, der signalerer betydninger på alle verdens sprog, som voksne ikke længere kan høre, selv de variationer, som deres eget sprog ikke bruger, og som de voksne omkring dem ikke længere hører. For eksempel, en voksen indfødt-engelsktalende vil ikke høre alle lydene fra koreansk og omvendt. Spædbørn hører disse finesser, men mister denne bevidsthed, når deres sprogfærdigheder udvikler sig i løbet af det første leveår.
” verdens sprog varierer både i de lyde, de kræver, at højttalere skelner, og i de betydninger, de kræver, at højttalere formidler, og disse forskelle påvirker, hvad højttalere på et sprog let hører og tænker på,” sagde Spelke. “Vores forskning spurgte, hvordan disse forskelle opstår: gør oplevelsen af at lære at tale engelsk eller koreansk dig opmærksom på de kategorier, dit sprog hæder?”
det eksempel, de brugte til at udforske dette spørgsmål, var forskelle mellem, hvordan forskellige sprog beskriver rummet. For eksempel er sondringen mellem en tæt pasform versus en løs pasform markeret på koreansk, men ikke på engelsk. En hætte på en pen ville være en stram pasform forhold, mens en pen på et bord ville være en løs pasform forhold. Engelsk markerer ikke denne skelnen på samme måde, men understreger i stedet forholdet “indeslutning” versus “support”, for eksempel: kaffen er i kruset, eller kruset er på bordet.
Hespos og Spelke testede, om fem måneder gamle spædbørn fra indfødte engelsktalende hjem bemærkede, om genstande passer tæt eller løst. Testene var baseret på spædbørns tendens til at se på begivenheder, som de finder nye. Spædbørn blev vist, at et objekt blev placeret inde i en beholder, der passer enten tæt eller løst, indtil det tidspunkt, de så på objektet, der blev placeret inde i beholderen, faldt. De blev derefter vist nye stramme og løse fit-forhold. Forskerne fandt ud af, at babyerne kiggede på objekterne længere, da der var en ændring mellem stram eller løs pasform, hvilket illustrerede, at de opdagede det koreanske koncept.
Hespos og Spelke gennemførte også eksperimentet med voksne for at bekræfte, at engelsktalende voksne ikke spontant skelner mellem stram versus Løs pasform.
“voksne ignorerer stram pasform versus Løs pasform og er opmærksomme på ‘in’ versus ‘on’,” sagde Hespos. “Voksne glansede over den sondring, som babyerne faktisk opdagede.””Disse resultater tyder på, at mennesker besidder et rigt sæt begreber, før vi lærer sprog,” tilføjede Spelke.
” at lære et bestemt sprog kan få os til at favorisere nogle af disse begreber frem for andre, men begreberne eksisterede allerede, før vi satte dem i ord.”
Hespos er medlem af Vanderbilt Kennedy Center for forskning i menneskelig udvikling og Vanderbilt Vision Research Center. Spelke er meddirektør for Harvards Mind / Brain / Behavior Initiative. Forskningen blev støttet af tilskud fra National Institutes of Health.