i psykologi er apperception “den proces, hvormed ny oplevelse assimileres og transformeres af rester af tidligere erfaringer fra et individ til at danne en ny helhed.”Kort sagt er det at opfatte ny oplevelse i forhold til tidligere erfaringer. Han er en af de mest kendte og mest kendte mennesker i verden. Det betyder oprindeligt at passere tærsklen til bevidsthed, dvs.at opfatte. Men opfattelsen ændres, når man når bevidsthed på grund af den kontekstuelle tilstedeværelse af de andre ting, der allerede er der, således opfattes det ikke, men opfattes.
ifølge Johann Friedrich Herbart apperception er den proces, hvorved et aggregat eller “masse” af præsentationer bliver systematiseret (apperceptions-system) ved tilvækst af nye elementer, enten sanse-givet eller produkt af sindets indre funktion. Han understreger således i apperception forbindelsen med selvet som følge af summen af forudgående oplevelse. Derfor bør læreren i uddannelsen fuldt ud gøre sig bekendt med elevens mentale udvikling, for at han fuldt ud kan udnytte det, eleven allerede ved.
apperceptionsbegrebet blev også undersøgt af A. Adler, på grundlag af hvilket han forklarer visse principper for opfattelse. Et barn opfatter forskellige situationer, ikke som de faktisk eksisterer, men ved hjælp af bias prisme af deres personlige interesser, med andre ord i henhold til deres personlige apperceptionsordning.
Apperception er således en generel betegnelse for alle mentale processer, hvor en præsentation bringes i forbindelse med en allerede eksisterende og systematiseret mental opfattelse og derved klassificeres, forklares eller med et ord forstås; f.eks. forklares et nyt videnskabeligt fænomen i lyset af fænomener, der allerede er analyseret og klassificeret. Hele menneskets intelligente liv er bevidst eller ubevidst en proces med apperception, i så meget som enhver opmærksomhedshandling involverer den tilsyneladende proces.
Eksempelrediger
et rigt barn og et fattigt barn, der går sammen, støder på den samme ti dollarseddel på fortovet. Det rige barn siger, at det ikke er meget penge, og det fattige barn siger, at det er mange penge. Forskellen ligger i, hvordan de ser den samme begivenhed – linsen fra tidligere erfaringer, hvorigennem de ser og værdsætter (eller devaluerer) pengene.