et regneark er en formular med flere kolonner, der bruges til at udarbejde og justere årsregnskaber. 3 typer af regnearket er; (1) Generelt regneark, (2) Detaljeret regneark, (3) Revisionsark.
for at forberede regnskab regneark skal du følge 8 enkle trin for at kontrollere regnskabsoplysninger nøjagtighed før udarbejdelse af årsregnskaber. Forbered årsregnskaber fra et regneark er relativt let, fordi alle nødvendige regnskabsoplysninger er korrekt præsenteret og struktureret i regnearket.
Hvad er regneark?
flere kolonneark, hvor alle nødvendige oplysninger, der anvendes til udarbejdelse af årsregnskabet, registreres i en systematisk proces, kaldes et regneark.
regnearket er ikke en permanent konto.
det er ikke en del af en journal eller hovedbog. Det er en enhed, der bruges til nem forberedelse af justering af poster og regnskaber.
regnearket er et ark med flere kolonner eller et computer regneark, hvor revisor kort skriver oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af justeringsposter og årsregnskaber.
i større organisationer, hvor mængden af konti og justeringer er meget mere, forbliver muligheden for fejl på tidspunktet for justering af justering af poster med hovedbogskonti, hvis regnearket ikke er forberedt.
udarbejdelsen af årsregnskaber bliver korrekt kompliceret og undertiden forsinket. I nutidens verden er det blevet praksis med at forberede regneark i store organisationer inden udarbejdelsen af årsregnskaber.
revisorer foretager justeringer af justering af poster med andre relevante hovedbogskonti inden udarbejdelse af årsregnskaber.
før udarbejdelsen af årsregnskaber, revisorer ønsker at være sikker på den aritmetiske nøjagtighed af konti ved at foretage justeringer af justering poster med hovedbog konti gennem regnearket og derefter gå til udarbejdelse af årsregnskaber.
regnearket udarbejdes i slutningen af regnskabsperioden inden udarbejdelsen af årsregnskaber.
3 typer regneark er;
- generelt regneark,
- detaljeret regneark,
- Revisionsark.
de er forklaret nedenfor,
det generelle regneark
det generelle regneark indeholder fire til seks par kolonner.
generelt kan fem par kolonner eller ti kolonner regneark tjene formålet med generel forretning. Disse fem par kolonner er;
- prøvebalance,
- justering,
- justeret prøvebalance,
- en resultatopgørelse og
- Balance.
det detaljerede regneark
det detaljerede regneark er forberedt til at indeholde mere detaljerede oplysninger over et generelt regneark.
nogle gange ekstra ark indeholdende kolonner er vedlagt for at forklare bestemte emner. De spørgsmål, for hvilke punktvise lister skal udarbejdes, er:
- lister over tilgodehavender og forfaldne konti,
- lister over produktionsudgifter,
- lister over forsikringspræmier osv.
Revisionsark
Revisionsark bruges til at udarbejde regnskaber og lister til forskellige anvendelser af forretningsmæssige bekymringer. Revisionsarbejdsarket udarbejdes i lyset af revisionen af forskellige poster, der er inkluderet i regnearket.
det er en hjælp til at revidere arbejdet i en virksomhed bekymring. Arbejdsarket er en regnskabsteknik, hvorigennem regnskabsoplysningerne er integreret til justering og klassificering.
hovedformålet med regnearket er at kontrollere nøjagtigheden af regnskabsoplysninger inden udarbejdelsen af årsregnskaber.
for at udarbejde en regnskabsmæssig regneark man skal følge 8 enkle trin for at kontrollere regnskabsoplysninger nøjagtighed før udarbejdelse af årsregnskaber.
kolonner i regnearket tegnes hovedsageligt efter behov. Antallet af kolonner i regneark afhænger af efterspørgslen fra den pågældende organisation.
8 trin til forberedelse af Regnskabsark
- navn på virksomhedsorganisation og forberedelsesdato.
- tegning kolonne og nævne hovedet af kolonnen.
- Ujusteret Prøvebalance.
- Justeringskolonne.
- justeret trial balance kolonne.
- resultatopgørelse kolonne.
- overført resultatopgørelse.
- Balance.
trin til forberedelse af regnskabsark er forklaret nedenfor;
navn på forretningsorganisation og forberedelsesdato
i begyndelsen af regnearket skal navnet på den organisation, for hvilken regneark er udarbejdet, skrives i fed form, og også datoen for forberedelse af regnearket skal nævnes.
tegning kolonne og nævne hovedet af kolonnen
tegning kolonne titler skal nævnes her.
for eksempel serienummer i den første kolonne, titlen på konti i den anden kolonne og derefter par kolonner.
ikke-justeret prøvebalance
efter kolonnerne serienummer og kontotitel i den ikke-justerede prøvebalance bogføres saldoen pair column ledger-konti direkte for at kontrollere aftalen om prøvebalancen.
denne prøvebalance kaldes forudsluttende prøvebalance, da den er udarbejdet med hovedbogsbalancerne, før der føres regnskab med justeringsposter.
debet-og kreditsaldi på hovedbogskonti skrives i henholdsvis debet-og kreditkolonnerne i prøvesaldoen.
Justeringskolonne
ved afslutningen af regnskabsperioden er de poster eller transaktioner, der ikke er bogført, skrevet i debiterings-og kreditkolonnerne.
hvis der ikke findes nogen post i prøvesaldoen til debitering og kreditering, skrives disse justeringsposter under prøvesaldoen under passende hoved(er) i debet-og kreditkolonner for justering.
for at identificere justeringsposterne angives separate kodenumre for hvert element i debet-og kreditkolonner. Derefter debiteres og kreditkolonner med justeringer for at sikre deres aftale.
justeret prøvebalance kolonne
skrivning af nødvendige justeringer i justeringskolonnen konstateres saldoen på hver konto, der vedrører justeringer, og derefter registreres alle ledger-kontosaldoer inklusive justerede hovedbogsaldoer i debet-og kreditkolonnerne i den justerede prøvebalance.
det vil sige, at ikke-justerede saldi for prøvebalance justeres i henhold til regler, og disse skrives ned i kolonnen med justeret prøvebalance.
skrivning af alle hovedbogsbalancer – justeret og ujusteret i justerede prøvebalancetotaler for debet og kredit konstateres for at bevise den aritmetiske nøjagtighed af hovedbogskontiene.
resultatopgørelseskolonne
alle periodiske udgifter og indkomster for justeret prøvebalance er skrevet i henholdsvis debet-og kreditkolonne i resultatopgørelsen.
forskellen mellem den samlede indkomst og de samlede udgifter i resultatopgørelsen kaldes fortjeneste eller tab. Resultatopgørelsen overføres til balancen, hvis den tilbageholdte resultatopgørelse ikke er udarbejdet.
Beholdningsopgørelse
i tilfælde af et aktieselskab opbevares kolonnen Bevaret indtjening i regnearket før kolonnen balance.
her foregående års overskud, eventuelt tab og indkomst, tab af resultatopgørelse for regnearket er skrevet i kolonnen kreditpenge og fordeling af poster vedrørende fordeling af overskud, såsom udbetalt udbytte, foreslået udbytte, betalt indkomstskat, oprettelse af fond vises i kolonnen debetpenge i opgørelse over tilbageholdt indtjening.
forskellen mellem summen af debet-og kreditkolonner overføres til balancekolonnen i regnearket.
Balance
alle aktiver og passiver i justeret prøvebalance inklusive balancen i resultatopgørelsen, beholdningsopgørelsen er skrevet i debet-og kreditkolonnerne i balancen i regnearket, dvs.aktiver er skrevet i debet penge kolonne og passiver, ejere egenkapital er skrevet i kolonnen kredit penge.
summen af debet-og kreditkolonnen i balancen er ens.
antallet af kolonner af regneark og titler af kolonner afhænger af arten og efterspørgslen af virksomheden bekymring.
Sådan udarbejdes årsregnskaber fra et regneark
Forbered årsregnskaber fra et regneark er relativt let, fordi alle nødvendige regnskabsoplysninger er korrekt præsenteret og struktureret i regnearket.
regnearket indeholder alle oplysninger til udarbejdelse af årsregnskaber. Resultatopgørelsen udarbejdes med data om debet-og kreditkolonner i resultatopgørelserne i regnearket.
balancen udarbejdes ud fra balancekolonnerne i regnearket.
årsregnskaber for en virksomhed vedrører resultatopgørelse, beholdningsopgørelse/egenkapitalopgørelse og balance udarbejdet ved udgangen af regnskabsperioden.
opgørelsen, der er udarbejdet til at fastslå virksomhedens fortjeneste (tab) ved afslutningen af en regnskabsperiode, kaldes en resultatopgørelse.
resultatopgørelsen er af to typer:
- generel eller enkelttrins resultatopgørelse: i denne erklæring trækkes alle udgifter direkte fra indkomsten for at fastslå nettoresultatet (tab). Her vises udgifterne ikke i det klassificerede forum.
- flertrins resultatopgørelse: i denne erklæring trækkes omkostningerne ved solgte varer fra salgsindtægterne for at fastslå bruttoresultatet. Fra bruttoresultat alle driftsudgifter såsom salgsudgifter, administrationsomkostninger osv. fratrækkes for at finde ud af netto driftsindtægter.
derefter andre ikke-driftsindtægter som lejeindtægter, renteindtægter osv. lægges til netto driftsindtægter, hvorfra andre ikke-driftsomkostninger såsom renteudgifter, tab ved salg af aktiver mv. trækkes for at fastslå nettoresultatet.