mål: vi vurderede effektiviteten og resultaterne af natskinne applikationer til behandling af plantar fasciitis.
metoder: undersøgelsen omfattede 44 patienter (53 fod) med plantar fasciitis. Den gennemsnitlige symptomvarighed var 7,2+/-5,9 uger (interval 1 til 24 uger). Calcaneal spurs blev påvist i 12 fod. Alle patienter fik klassisk konservativ behandling, og alle blev anbefalet at bruge en natskinne, der holdt ankelen i 5-graders dorsifleksion i otte uger. Femogtyve patienter (14 kvinder, 11 mænd; 31 fod) accepterede ikke at bruge en natskinne, mens 19 patienter (12 kvinder, 7 mænd; 22 fod) gjorde. Evalueringer blev foretaget med aofas ankel-hindfoot rating scale og en visuel analog skala (VAS) før og efter to måneders behandling. De gennemsnitlige opfølgningsperioder var 33,8 måneder (interval 12 til 54 måneder) og 32.7 måneder (interval 13 Til 53 måneder) for dem, der afsluttede behandlingen med og uden brug af henholdsvis en natskinne.
resultater: selvom der ikke var nogen signifikante forskelle mellem de to grupper med hensyn til de indledende aofas-og VAS-scoringer, udviste patienter, der brugte en natskinne, signifikant højere forbedringer i begge scoringer i slutningen af den anden måned (henholdsvis p=0, 01 og p=0, 001). Hælsmerter gentog sig i henholdsvis tre fod (13,6%) og i ni fod (29%) med og uden applikationer til natskinne. Samlet set var tilstedeværelsen af en calcaneal anspore, bilateral involvering og kropsmasseindeks ikke korreleret med patienttilfredshed og gentagelser. Der var ingen sammenhæng mellem tilstedeværelsen af en calcaneal spore og kropsmasseindeks. Imidlertid viste symptomvarighed indtil behandling en signifikant korrelation med gentagelser (r=0,326, p=0,031).
konklusion: patienter uden tidligere behandlinger for plantar fasciitis opnår betydelig lindring af hælsmerter på kort sigt ved brug af en natskinne indarbejdet i konservative metoder; denne ansøgning har dog ikke en signifikant effekt på forebyggelse af gentagelser efter en toårig opfølgning.