Japansk Onomatopoeia: Guide til mimetiske ord, Manga + mere

brug af japansk onomatopoeia eller ord, der efterligner lyde, er en fantastisk måde at tilføje nogle flair og levende beskrivelser til din japanske Tale eller skrivning.

det er et af de mest poetiske og legende aspekter af det japanske sprog.

alt fra dyrelyde, følelsesmæssige følelser og mimetiske ord til bevægelse kan beskrives ved hjælp af onomatopoeia.

mange af disse ord er så specifikke og nuancerede, at det ikke kan oversætte til et præcist ord på engelsk. Guiden nedenfor giver dig et solidt forspring, men du finder onomatopoeia er normalt dækket af de fleste online japanske kurser og apps.

Hvorfor er der så mange onomatopoeia på japansk?

nøgleforskellen mellem brugen af onomatopoeia på japansk sammenlignet med engelsk ligger i manglen på variation i japanske verb. På engelsk er der flere verb, der udtrykker forskellige nuancer.

for eksempel er det muligt at bruge “at se”, “at se”, “at stirre”, “at observere”, “at se” eller “at se”. Alle disse verb vedrører handlingen med at se på noget.

men på japansk er der mindre verb, som direkte kan oversætte til de forskellige nuancer. Det er her onomatopoeia kan tilføjes for at forbedre og afklare betydningen.

typer af Onomatopoeia

der er fem hovedtyper af japansk onomatopoeia, som er kategoriseret ud fra, hvad den beskriver.

Giseigo (Kurt) og Giongo (Kurt) er de mest ligefremme kategorier. De efterligner faktiske lyde fra dyrelivet, mennesker, genstande og miljøet.

Gijougo (Kurt) , gitaigo (Kurt) og giyougo (Kurt) er unikke kategorier, der omfatter ord med metaforiske lyde relateret til følelser, handlinger, bevægelser, optrædener og teksturer.

Giseigo Kris – beskriver lyde lavet af levende ting

denne type onomatopoeia er almindelig på alle sprog og på japansk fungerer primært som et adverb.

ethvert ord, der efterligner lyden fra levende ting, falder ind under denne kategori.

dyrelyde

dyrepattedyr

dyrepattedyr – dyrepattedyr, hund.

Larus (Nyaa Nyaa) – Miau Miau, kat.

Larsen (moo moo) – moo moo, ko.

Karl (Mee Mee) – Baa Baa, får.

buu buu – Oink oink, gris.

hihiin – Neigh neigh, hest.

chuu chuu – knirkende knirk, mus.

gaou – brøl, løve.

kvitrende fugle

piyo piyo – Kvitrende kvitrende, lille fugl.

kokekokkoo – Cock-a-doodle-doo, hane.

kaa kaa – Ka Ka, krage.

Garger (gaa gaa) – kvaksalver, and.

reptiler og padder

kero kero – Ribbit ribbit, frø.

Karl (Shuu shuu) – slither slither, slange.

Ins insekter

Karin(buuuun) – eller lyden af et flyvende insekt.

Karl (Riin Riin) – lyden af en japansk Bell Cricket (susumushi).

chin chirorin – lyden af en japansk fyr cricket (matsumushi).

miin miin – lyden af cikaden.

menneskelige lyde

La latter

kera kera – højt latter.

gera gera – højere latter sammenlignet med kera kera.

kusu kusu – blød fnise.

ahahaha – svarende til den engelske “haha” lyd.

Cry Crying

meso meso – blød gråd.

shiku shiku – blød gråd, udskiftelig med Mesomeso.

gyaa gyaa – højt grædende, normalt fra babyer.

ligtorne sover

ligtorne (Suu Suu) – fredelig vejrtrækning under søvn.

suya suya – ligner suya suya, men endnu mere afslappet sovende.

guu guu – Sovende lyd, der kan omfatte snorken.

tillykke

kyaa – svarende til “ahhh!”

Uvaaa – svarende til “hold da op!”

eksempler i sammenhæng:

om morgenen kvidrede fuglene.

Asa, tori ga pio pio naite ita.

fuglen kvidrede om morgenen.

barnet sov hurtigt.

Akachan ga suya suya nete ita.

barnet sov fredeligt.

Giongo Onomatopoeia – beskriver lyde lavet af objekter og miljøet

denne kategori indeholder alle ord, der efterligner virkelige lyde fra livløse objekter og miljøet.

vejr vejr vejr

para para (para para) – let regn med små dråber.

potsu potsu – let regn med store dråber.

ja (ja) – ekstremt kraftig regn.

jaa jaa – ekstremt kraftig regn, kan bruges som en SARS.

jito jito – regn, der føles fugtig og langvarig.

pyuu pyuu – lyden af stærk vind.

Kristian (Goro Goro) – rumlende lyde af lyn.

liter (Shin Shin) – den bløde lyd af sne.

Mad Mad

kari kari – Crunchy.

pari pari – Crispy.

sakusaku(saku saku) – i mellem sprød og sprød.

Karl(Bari Bari) – tung knasende lyd.

Karl (jyuu) – sydende lyd på en varm pande.

andre objekter

pinpoon – Dørklokkelyd, som “ding dong”.

piipoo – lyden af en politibil.

batan – lyden af en dør, der lukker højt.

pi (pi) – lyden, når du trykker på en elektronisk knap, som at ringe til en telefon.

kacha – mekanisk lyd som når en bildør låses.

kachi kachi – kan være lyden af et ur eller en bils blinklys.

pachi pachi – lyden, når en pære flimrer.

potan – en stor Vanddråbe falder i vand.

bashan – lyden af vandsprøjt.

eksempler i sammenhæng:

regnen falder.

Ame ga para para futte iru.

det regner let.

kagerne er sprøde.

Kukkii ga saku saku shite iru.

kagen er sprød/sprød.

時計がカチカチ鳴っている。

Tokei ga kachi kachi natte iru.

uret laver en tikkende lyd.

Gijougo Krist – beskriver nogens følelser og tilstand af væren

et unikt aspekt af det japanske sprog er onomatopoeia, der beskriver en persons følelser. Denne kategori indeholder ord, der er mere som forestillede lyde, i stedet for dem, der findes i det virkelige liv.

denne kategori er især vigtig, fordi dette er en af de vigtigste måder, hvorpå japanske mennesker udtrykker deres følelser.

hvis du går til en læge i Japan med en dårlig hovedpine, vil de spørge dig, hvilken slags smerte du føler. Med alle sorterne af onomatopoeia er det muligt at give et svar, der er meget specifikt.

legemlige følelser

Lira (Peko Peko) – følelse af sult.

Lira (Gan gan) – en stærk bankende smerte.

Kristian (Kiri kiri) – en skarp smerte.

Tsuki Tsuki – en bankende, lidt skarp smerte.

hiri hiri – en stikkende smerte.

uto uto – når du ikke kan hjælpe dig selv fra at falde i søvn.

boo (boo) – ude af stand til at fokusere, eller når sindet er sløret.

garagara (gara gara) – ondt i halsen.

Em følelsesmæssige følelser

ira ira – følelse irriteret, vred og/eller irriteret.

muka muka – ligner frustrerende og kan bruges om hverandre.

kyun (kyun) – når du føler dig bevæget eller rørt.

doki doki – følelse ophidset, nervøs, og hjertet slår hurtigere.

jeg er spændt og ser frem til noget.

jiin – en følelse af taknemmelighed eller når du føler dig følelsesmæssigt rørt.

Karl (niya niya) – smilende på en fræk måde.

niko niko – følelse glad og smilende.

eksempler i sammenhæng:

mit hoved gør ondt.

Atama ga gan Gan itamu.

mit hoved gør ondt (stærk bankende smerte).

遊園地に行く前にワクワクする。

Yuuenchi ni iku mae ni Vækning suru.

jeg føler mig begejstret, før jeg går til forlystelsesparken.

Gitaigo krus – beskriver tilstanden af at være objekter og miljøet.

denne kategori er magen til giongo (venstre), bortset fra at ordene ikke direkte repræsenterer lydene.

i stedet er det mere som de forestillede lyde af udseende, teksturer og miljø.

Lira teksturer

Lira – fluffy eller blød.

gotsu gotsu – stenet, såsom en hulevæg.

goo go – ru, ike tekstur af jeans eller læder.

puni puni – klemt, ligesom tekstur af gummier.

funya funya – klemt eller tåget, ligesom overcooked pasta.

tyk væske som saucer, mudder og gryderetter.

sara sara – glat, men stadig struktureret, såsom hår eller papir.

deko boko (deko boko) – ujævnt terræn, som en stenvej.

puru puru – beskriver tekstur af gelatinebaseret mad, som jello.

tsuru tsuru – meget glat tekstur, såsom et friskrenset gulv.

liter udseende

kira kira – skinnende, normalt brugt til at beskrive stjerner, smykker eller glitter.

pika pika-mousserende, det kan beskrive renlighed eller lys.

Karl (Dabu Dabu) – løstsiddende tøj.

boro boro – noget der er slidt ud.

muki muki – beskriver et muskulært udseende.

Miljø Miljø

mushi mushi – fugtigt og varmt.

donyori-overskyet og lidt dyster.

liter (hinyari) – lidt kold eller kølig.

eksempler i sammenhæng:

hvalpens hår er fluffy.

Koinu no ke er ikke noget lort iru.

hvalpens pels er blød/fluffy.

stjernerne gnistre.

Hoshi ga kira kira hikaru.

stjernen skinner.

det var overskyet udenfor i dag.

Kyou er en del af donyori kumotte iru.

i dag er det dyster og overskyet udenfor.

Giyougo – beskriver bevægelse og handlinger

den sidste kategori er ord, der beskriver bevægelse. Disse bevægelser kan gælde for både levende og livløse objekter.

Karin bevægelser

Karin (Yura yura) – vinker eller flyder forsigtigt.

kuru kuru – går i cirkler.

Karl (Goro Goro) – rullende rundt på sengen eller gulvet.

Karl (Satto) – hurtig bevægelse.

Kurt (Fura Fura) – ustabil bevægelse, normalt forårsaget af svimmelhed.

yota yota – svarende til Hula hula, men mere ustabil.

dota bata – har travlt og går overalt.

mota mota – at være langsom eller være bagud.

noso noso – langsomme og tunge trin.

tobo tobo – langsomme og usikre trin.

dota dota – støjende, hurtige og tunge trin.

eksempler i sammenhæng:

gardinet bevæger sig i en vaklende vind

Kaaten ga yura Yura case de uugoku.

gardinet vinker forsigtigt med vinden.

bjørnen går.

Kuma ga noso noso aruku.

bjørnen går langsomt/tungt.

Manga lydeffekter

bortset fra den japanske onomatopoeia, der bruges i daglig tale og skrivning, er onomatopoeia, der bruges i manga, særlig rig og unik. Disse ord fungerer som en lydeffekt, og det er en væsentlig del af mangas popularitet og evne til at trække læseren ind.

i mange tilfælde er ordene indlejret og trukket ind i illustrationen i stedet for at bruge almindelige skrifttyper. Tegnestilen på bogstaverne afspejler normalt stemningen i ordet.

her er nogle almindelige onomatopoeia, som du kan støde på i manga:

Scene (shiin) – lyden, der repræsenterer stilhed.

gaan – følelse skuffet.

Karl (Biku) – føler sig overrasket eller startet.

gusa (gusa) – lyden af stikkende med en skarp genstand.

tehe (tehe) – en lille latter med en smule forlegenhed.

dododo – en højt thudding lyd.

Kiii – en høj skingrende lyd.

Short rustle sound.

grammatikregler

nu hvor typerne af onomatopoeia er dækket, lad os undersøge, hvordan de ser ud i den grammatiske struktur. På japansk fungerer onomatopoeia enten som et adverb, adjektiv eller knyttet til en partikel.

Husk, at nogle onomatopoeia kan arbejde på flere grammatiske måder, mens andre kun arbejder på bestemte måder. Desværre kan dette kun læres gennem erfaring og intuition.

her er de primære måder, hvorpå onomatopoeia vises i grammatikken.

med verb, “at gøre”

nogle onomatopoeia vil hovedsageligt arbejde sammen med verbet,”at gøre” eller(suru). I denne situation kommer onomatopoeia før verbet som et adverb.

frustreret over barnets gråd.

Kodomo no nakigoe de iraira suru.

barnets gråd får mig til at føle mig irriteret/vred.

jeg døs i løbet af klassen.

Jigyou chuu uto Uto suru.

jeg føler mig søvnig under klassen.

andre verber

derudover er det også almindeligt at bruge onomatopoeia med andre verber på japansk bortset fra Larus. Disse verb relaterer normalt til, hvad onomatopoeia beskriver.

for eksempel kan det bruges med “at grine”, til at udtrykke forskellige grinende lyde.

クスクス笑う。

Kusu kusu varau.

at grine (fnise).

ゲラゲラ笑う。

Gera Gera varau.

at grine højt.

et andet eksempel kunne være “at gå” eller Larus(aruku). Onomatopoeia, der beskriver bevægelse, kunne knyttes til at beskrive de forskellige måder at gå på.

snurrende.

Kuru kuru mavaru.

at dreje rundt.

Yota Yota gåtur.

Yota yota aruku.

at gå ustabilt.

som adjektiv

det er også muligt, at en onomatopoeia fungerer som et adjektiv til at beskrive et objekt.

tøj er i stykker.

Youfuku ga boro boro.

tøjet er slidt ud.

gulvet er skinnende

Yuka ga pika pika.

gulvet er mousserende (rent).

forbindelse til en partikel

nogle onomatopoeia fungerer mere som et citat for en lydeffekt. I disse tilfælde vises de normalt med en partikel, objekt, efterfulgt af verbet.

Ping pong og dørklokke ringe.

Pinpoon til genkan no beru ga naru.

“Ding dong”, ringede dørklokken.

døren smækker.

Batan til doa ga shimaru.

” Bam!”, døren lukker.

Tips til brug og læring af japansk onomatopoeia

det er umuligt at mestre brugen af onomatopoeia ved blot at studere lærebøger eller grammatikregler.

det er afgørende at lære af virkelige eksempler for at forstå de nøjagtige nuancer. Den bedste måde at udvikle disse færdigheder på er ved at interagere med indfødte talere samt lytte og læse japansk så meget som muligt. Det er også en god ide at observere, hvordan de bruges i det moderne samfund (jeg anbefaler det samme for Japanske honorifics).

ny onomatopoeia eller variationer på eksisterende kan udvikle sig over tid.

der er mange flere onomatopoeia end dem, der blev introduceret i denne artikel (se også denne lange liste over Japansk onomatopoeia).

vær ikke bange for at søge efter nye onomatopoeia, og begynde at bruge dem til at krydre dine japanske sætninger og sætninger.