Paticca-samuppada, (Pali: “afhængig Oprindelse”) Sanskrit pratitya-samutpada, kæden eller loven om afhængig oprindelse eller kæden af årsagssammenhæng—et grundlæggende begreb om buddhisme, der beskriver årsagerne til lidelse (dukkha; Sanskrit duhkha) og forløbet af begivenheder, der fører et væsen gennem genfødsel, alderdom og død.
eksistens ses som en indbyrdes forbundne strøm af fænomenale begivenheder, materielle og psykiske, uden nogen reel, permanent, uafhængig eksistens af deres egen. Disse begivenheder sker i en serie, en sammenhængende gruppe af begivenheder, der producerer en anden. Serien beskrives normalt som en kæde på 12 links (nidanas, “årsager”), selvom nogle tekster forkorter disse til 10, 9, 5 eller 3. De to første faser er relateret til fortiden (eller tidligere liv) og forklarer nutiden, de næste otte tilhører nutiden, og de sidste to repræsenterer fremtiden som bestemt af fortiden og hvad der sker i nutiden. Serien består af: (1) uvidenhed (avijja; avidya), specifikt uvidenhed om de fire ædle sandheder, om menneskehedens natur, transmigration og nirvana; hvilket fører til (2) defekte tankekonstruktioner om virkeligheden (sankhara; samskara). Disse giver igen strukturen af (3) viden (vinnana; vijnana), hvis formål er (4) navn og form—dvs.princippet om individuel identitet (nama-rupa) og den sensoriske opfattelse af et objekt—som opnås gennem (5) de seks domæner (ayatana; shadayatana)—dvs. de fem sanser og deres objekter—og sindet som det koordinerende organ for sanseindtryk. Tilstedeværelsen af objekter og sanser fører til (6) kontakt (phassa; sparsha) mellem de to, hvilket giver (7) sensation (vedana). Fordi denne fornemmelse er behagelig, giver den anledning til (8) tørst (tanha; trishna) og igen til (9) greb (upadana), som af seksuelle partnere. Dette sætter i gang (10) processen med at blive (Bhava; bjava), som frugter i (11) fødsel (Jati) af individet og dermed til (12) alderdom og død (jara-marana; jaramaranam).
formlen gentages ofte i tidlige buddhistiske tekster, enten i direkte rækkefølge (anuloma) som ovenfor, i omvendt rækkefølge (pratiloma) eller i negativ rækkefølge (f. eks. “hvad er det, der medfører ophør af døden? Ophør af fødsel”). Gautama Buddha siges at have reflekteret over serien lige før hans oplysning, og en ret forståelse af årsagerne til smerte og genfødselscyklussen fører til frigørelse fra kædens trældom.
formlen førte til meget diskussion inden for de forskellige skoler i den tidlige buddhisme. Senere blev det afbildet som den ydre kant af hjulet for at blive (bhavachakka; bhavachakra), ofte gengivet i tibetansk maleri.