lingvistikområdet har haft mange forskellige perspektiver på sprogemnet baseret på en tidsperiodes tilgængelige beviser. Som det blev undervist i Sproglig antropologi, gik dette felt gennem mange synspunkter, såsom at udvikle sig fra historisk lingvistik til beskrivende lingvistik.
vores viden om lingvistik fortsætter med at udvikle sig med tiden og nøjagtige beviser. Intet kan være et mere passende eksempel på dette end debatten om, hvordan sprog dannes mellem to store forskere, B. F. Skinner og Noam Chomsky. Til at begynde med er Skinner mere kendt inden for psykologi som en af pionererne inden for behaviorisme, men som tidligere nævnt teoretiserede han også om sprogudvikling. Han talte om, hvordan børn lærer sprog fra miljøet omkring dem, hovedsageligt i en behavioristisk ramme. I bund og grund, når et barn lærer nye sprogfærdigheder, sociale påvirkninger vil bruge forstærkning til at hjælpe deres læring med at komme videre, såsom et barn, der siger ordet “bog”, og deres lærer nikker og belønner dem for at sige det rigtige ord og identificere det rigtige objekt, der er fokuseret på.
denne teori kom dog under hård kritik fra en anden berømt videnskabsmand og forsker, Noam Chomsky. Han postulerede teorien om en universel grammatik medfødt for alle mennesker, som gør det muligt for børn at lære sprog og blive informeret om grammatiske strukturer. Dette biologiske værktøj hjælper os med at kombinere substantiver og verb i sammenhængende sætninger. Chomsky sagde også, hvordan der er en førsteklasses periode for sprog, der skal læres hos børn, stort set jo yngre jo bedre, ellers vil det være vanskeligt for børn at bruge sprog senere i deres liv. Dette perspektiv på sprogudvikling kaldes generativ grammatik.
debatten mellem de to viser også kløften mellem psykologi og antropologi som samfundsvidenskab. Psykologi koncentrerer sig mere om et individuelt niveau, såsom en persons kognition og holdninger, mens antropologi fokuserer mere på individet i forbindelse med deres kultur. Disse to områder kan overlappe hinanden i deres forskningsfokus, sprogtilegnelse i dette tilfælde, normalt dog med forskellige forklaringer på eksterne handlinger og adfærd.
denne uenighed i sprogtilegnelse blev genstand for heftig debat mellem Chomsky og Skinner, symbolsk for kløften mellem de to samfundsvidenskabelige områder.
midt i denne debat var der dog sket en unik begivenhed; opdagelsen og redningen af et vildtlevende barn ved navn Genie Viley.