den hypotetiske nominative form af navnet, * Danu, findes ikke i nogen middelalderlig irsk tekst, men er snarere en rekonstruktion af moderne lærde baseret på genitiv Danann (også stavet Donand eller Danand), som er den eneste form, der er attesteret i de primære kilder (f.eks. i de irske Guders kollektive navn, Tuatha D. I irsk mytologi, Anu (eller Ana, undertiden givet som Anann eller Anand) er en gudinde. Hun kan være en gudinde i sig selv eller et alternativt navn for Danu.
navnets etymologi har været et spørgsmål om meget debat siden det 19.århundrede, hvor nogle tidligere lærde favoriserede en forbindelse med den vediske vandgudinde Danu, hvis navn stammer fra den Proto-Indo-europæiske rod *d rousenh₂- “at løbe, at flyde”, som også kan ligge bag det gamle navn for floden Donau, Danuuius – måske af keltisk oprindelse, skønt det også er muligt, at det er et tidligt skytisk lånord på keltisk.
lingvist Eric Hamp afviser de traditionelle etymologier i sin undersøgelse af navnet Danu fra 2002 og foreslår i stedet, at *Danu stammer fra den samme rod som Latin bonus (Old Latin duenos), fra Proto-indoeuropæisk *Dueno-“god”, via en Proto – keltisk nominativ ental n-stem *duon Karrus (“aristokrat”).