i 1968 University of California Berkeley kandidatstuderende Emma Gee og Yuji ichioka havde brug for et navn til deres studenterorganisation, der havde til formål at øge synligheden af aktivister af asiatisk afstamning. Da den sorte magtbevægelse, den amerikanske indiske bevægelse og anti-krigsbevægelser udvidede, så Gee og Ichioka en mulighed. De ønskede at komme med et udtryk, der ville samle alle de forskellige grupper af mennesker af asiatisk afstamning under en større paraply.
så de udnævnte deres gruppe til Asian American Political Alliance (aapa) — hvad der menes at være den første offentlige brug af udtrykket “Asiatisk amerikaner.”
” Asiatisk amerikaner “er overalt nu, fra asiatiske amerikanske studieafdelinger på universiteter til May’ s betegnelse som Asian Pacific American Heritage Month, men det var ikke altid tilfældet. Før dens stigning ville folk af asiatisk afstamning i USA generelt henvise til sig selv af deres specifikke etniske undergruppe, såsom japansk amerikansk, Filippinsk amerikansk og så videre. Når et bredt udtryk blev brugt, var det ofte “orientalsk”, som havde racistiske og kolonialistiske konnotationer. Men “Asiatisk amerikaner” var ikke kun et praktisk paraplyudtryk: ved at forene disse undergrupper sprogligt hjalp det også med at forene aktivister i deres kamp for større lighed.
“der var så mange asiater derude i de politiske demonstrationer, men vi havde ingen effektivitet. Alle var tabt i det større rally. Vi regnede med, at hvis vi samledes bag vores eget banner, bag et asiatisk amerikansk banner, ville vi have en effekt på den større offentlighed. Vi kunne udvide indflydelsen ud over os selv, til andre asiatiske amerikanere,” sagde Ichioka senere i en samtale med Y Purpur L Espiritu, forfatter af Asian American Panethnicity: Bridging Institutions and Identities.
Gee og Ichioka var ikke kun strategiske i deres navngivning, men også i deres organiseringsmetoder. At rekruttere medlemmer, de to søgte efter studerende med asiatiske efternavne i katalogerne for forskellige politiske grupper på campus. “Det er meget vigtigt, at Ichioka og Gee brugte metoden til at trække alle asiatiske efternavne ud—snarere end blot at forsøge at identificere medlemmer af en enkelt etnisk gruppe—fordi det viser, at AAPA fra starten eksplicit blev forestillet sig som en multietnisk gruppe for alle asiater. Faktisk samlede AAPA en forskelligartet gruppe asiatiske amerikanere, da de første medlemmer rekrutterede medlemmer fra deres egne organisationer og netværk,” skriver Daryl Joji Maeda i nytænkning af den asiatiske amerikanske bevægelse.
Gee og Ichioka selv var et eksempel på integrationen af forskellige asiatiske amerikanske undergrupper, der skete på det tidspunkt: Gee, der var Kinesisk amerikaner, og Ichioka, der var Japansk amerikaner, var et panasiatisk amerikansk par. “I efterkrigstiden blev adskillelsen mellem asiatiske grupper mindsket, og du havde forskellige asiatiske grupper, der boede sammen, og den slags adskillelse forårsaget af Kinatbyer og Japantbyer gik ned, fordi de etniske enklaver begyndte at huse andre asiatiske grupper,” forklarer Espiritu.
denne integration var imidlertid ikke det eneste, der bragte asiatiske amerikanere sammen i årene før og efter, at udtrykket blev opfundet. Diskrimination skelner ikke mellem etniske undergrupper. Under Anden Verdenskrig førte fængslingen af japanske amerikanere — inklusive Ichiokas familie — andre asiatiske amerikanere til at bære knapper og badges, der viste deres etnicitet, fordi embedsmænd ellers ikke kunne se forskellen. Vietnamkrigen fungerede også som en katalysator for Asiatisk amerikansk organisation, skønt de mest udbredte antikrigsbevægelser ikke havde de samme idealer, som mange asiatiske amerikanere havde i tankerne. “Asiaterne så dette udfolde sig i nyhederne og indså, at ‘fjenden’ havde ansigter som deres egne. Den almindelige antikrigsbevægelse sagde slags ‘bring our boys home’, men for asiater sagde de ‘stop med at dræbe vores asiatiske brødre og søstre'” forklarer Espiritu.
i 1968 blev den tredje verdens Befrielsesfront, som var en koalition mellem Aapa, Black Student Union og andre studentergrupper ved San Francisco State University, dannet og deltog i den længste studenterstrejke i amerikansk historie. Som et resultat etablerede universitetet det første College of Ethnic Studies i USA bevægelsen inspirerede til en anden strejke ved UC Berkeley. I 1969 underviste Ichioka, der døde i 2002, det første kursus på UCLAs Asian American Studies Center, som han også hjalp med at finde. Asiatiske amerikanske studieafdelinger fortsatte med at danne sig på universiteter i hele USA og institutionaliserede udtrykket.
men årsagerne til asiatisk amerikansk enhed er fortsat. Årtier senere, 1982 drab på Vincent Chin, en kinesisk amerikaner, af to hvide mænd, der troede, at han var Japansk, angav yderligere behovet for panasiatisk amerikansk mobilisering. Hændelsen fandt sted i Detroit, hvor bilindustrien var faldende, hvilket mange beskyldte for de japanske bilproducenters succes. “Det eneste, der betød noget, var, at du så Asiatisk ud. Det faktum, at en Asiatisk person dræbes, og retssystemet ikke følger op, der krævede, at alle skulle slå sig sammen,” siger Espiritu.
og i dag, med fremkomsten af pandemisk drevet racisme, har udtrykket Asiatisk amerikaner holdt fast i dets betydning. “Racisme, “siger Espiritu,” skelner ikke.”
skriv til Anna Purna Kambhampaty på [email protected].