med hjælp fra kunstneren Kevin Pyle forklarer vi, hvorfor meget få mennesker, der ansøger om medfølende frigivelse, er godkendt — selv under en pandemi.
af 29.maj 2020
da coronaviruspandemien truer med at gøre fængselsstraffe til dødsdomme,søger mange fængslede mennesker medfølende løsladelse — løsladelse af mennesker, der står over for forestående død, og som ikke udgør nogen trussel mod offentligheden — for at redde dem fra at dø af COVID-19 i fængsel. Uheldigvis, hvad de, og den amerikanske offentlighed, lærer er, at medfølende frigivelse ikke er en gennemsigtig og lineær proces, men en uforudsigeligt ordnet række forhindringer. Som kunstner Kevin Pyle skildrer her, disse forhindringer og forsinkelser dræber langt størstedelen af andragender om medfølende frigivelse:
ansøgning om medfølende frigivelse er en langvarig og besværlig proces. I betragtning af at de, der ansøger, næsten altid er dødssyge eller dybt uarbejdsdygtige, betyder den vilkårlige karakter af denne proces, at mange dør, før deres sager løses.1
den medfølende frigivelsesproces varierer enormt mellem stater (nogle stater giver det endda et andet navn, som “medicinsk prøveløsladelse”, “geriatrisk prøveløsladelse” osv.), 2 men den grundlæggende ramme er den samme: En fængslet person anbefales3 til løsladelse af medfølende grunde til fængselsadministratorer, der derefter anmoder om en medicinsk anbefaling, og derefter godkender eller nægter administratorer eller medlemmer af parole board medfølende løsladelse. Nogle stater tillader kun familie og advokater at anbefale, at nogen frigives af disse grunde; andre tillader fængslede personer at ansøge på egne vegne, eller tillade fængselspersonale at gøre det.
Compassionate release programmer er plaget af mange mangler, herunder:
- krav om, at en person er ekstremt tæt på døden, eller så uarbejdsdygtig, at de ikke forstår, hvorfor de bliver straffet.4
- kræver læger at attestere, at nogen er inden for seks måneder eller ni måneder efter døden. Sundhedspersonale er tilbageholdende med at give sådanne nøjagtige prognoser, hvilket betyder, at fængselsembedsmænd som standard vil sige “det er sikrere bare at ikke lade denne person gå.”5
- gør det muligt for de endelige beslutningstagere6 at tilsidesætte anbefalinger fra læger og fængselspersonale (f. eks. ved at afvise eller ignorere en medicinsk prognose).
den medfølende frigivelsesproces er frustrerende uklar ikke kun for ansøgere, men for journalister, fortalere og andre, der prøver at forstå systemet. I deres nationale undersøgelse fandt FAMM, at kun tre stater er forpligtet til at offentliggøre data om compassionate release grants, og otte andre stater offentliggør nogle offentligt tilgængelige data, hvilket efterlader de fleste amerikanere i mørket om, hvor ofte compassionate release faktisk bruges. Og på trods af det faktum, at FAMM har nyttige notater for alle halvtreds stater og District of Columbia, der beskriver kvalifikationskrav til medfølende frigivelse, ansøgnings-og henvisningsprocessen, den nødvendige dokumentation og vurderinger, og beslutningskriterierne, ansøgningsprocessen forbliver vanskelig.
der er masser af plads til stater til at forbedre deres medfølende frigivelsesprocesser. I Vores 2018-rapport otte nøgler til Barmhjertighed anbefalede vi, at Stater:
- gør medfølende frigivelse tilgængelig for alle fængslede mennesker, uanset de lovovertrædelser, som de er fængslet for.
- Strømlin alle medfølende frigivelsesprocesser, og indstil frister, der kan nås, så andragerne ikke dør på grund af bureaukratiske flaskehalse, før de frigives.
- Begræns fængselsembedsmænds evne til af medicinske grunde at tilsidesætte en anbefaling om løsladelse fra medicinske fagfolk.
men selv når et medfølende løsladelsessystem fungerer effektivt og retfærdigt, er flertallet af mennesker i fængsel stadig ikke berettiget til det. Som i øjeblikket udgøres, disse programmer udelukker for mange mennesker, og disse systemer blev aldrig designet til hurtige reaktioner under en global pandemi. Stater er nødt til at se ud over medfølende frigivelse — inklusive hurtig prøveløsladelse, og massekommutationer — for at bremse spredningen af pandemien og forhindre en unødvendig tragedie bag søjler.
fodnoter
- ifølge ny York Times godkendte Federal Bureau of Prisons kun 6% af de 5.400 modtagne ansøgninger om medfølende frigivelse; i mellemtiden døde 266 andre ansøgere i fængsel. Deres analyse af føderale fængselsdata viser, at det tager over seks måneder, Gennemsnitlig, for en fængslet person at modtage et svar på deres medfølende løsladelsesansøgning fra BOP. I et tragisk eksempel, fængselsembedsmænd nægtede en ansøgning om nogen, fordi BOP afsatte fængselslægeres prognose på mindre end seks måneder og konkluderede, at han havde mere end 18 måneder at leve, på trods af. To dage efter at have modtaget benægtelsen døde han. 8578 >
- FEMMS nationale undersøgelse viste, at ikke alle stater bruger udtrykket “medfølende frigivelse” og i stedet henviser til disse programmer som medicinsk og geriatrisk prøveløsladelse, kort – og langsigtede furloughs, suspension eller reduktion af sætninger og udøvende mildhed af medicinske grunde. Der er store forskelle mellem statspolitikker, men for en mere omfattende oversigt over statspolitikker, gå til FEMMS detaljerede oversigt over statspraksis i deres 2018-rapport. At være “for syg eller kognitivt svækket til at deltage i rehabilitering og/eller være opmærksom på straf” kan kvalificere nogen til behandling for frigivelse af medicinske grunde. 8578 >
- i en enestående positiv udvikling, nye retningslinjer for føderale fængsler udstedt af USA. Dommens Kommission kræver ikke en kortsigtet “terminal” prognose, som en fremragende artikel i sundhedsanliggender påpeger.
- de “ultimative beslutningstagere” varierer meget efter jurisdiktion. I det føderale system fremsætter fængselsvagten for eksempel en anbefaling, men det sidste ord om medfølende frigivelse kommer fra Fængselsbureauets centrale kontor. I andre jurisdiktioner har domstole det sidste ord om medfølende frigivelse: i DC træffes afgørelser i superior court, og i Ohio afgør straffedomstolen om medfølende frigivelse. Department of Corrections ‘ kommissær træffer beslutningen i Massachusetts, Minnesota og Mississippi (i Mississippi træffes beslutningen sammen med Chief Medical Officer). Guvernøren beslutter, hvem der får medfølende løsladelse efter at have hørt en anbefaling fra parole board. Mange stater er afhængige af parole board for at træffe medfølende løsladelsesbeslutninger, herunder Alabama, Californien og North Carolina. For beslutningstagerne i hver stat, se FEMMS statsspecifikke notater. ↩