advarsler
inkluderet som en del af afsnittet forholdsregler.
forholdsregler
generelt
denavir bør kun anvendes på herpes labialis pålæber og ansigt. Da der ikke foreligger data, anbefales det ikke at anvende på humane slimhinder. Der skal udvises særlig forsigtighed for at undgåanvendelse i eller i nærheden af øjnene, da det kan forårsage irritation. Læsioner, der ikke forbedres, eller som forværres ved terapi, bør evalueres for sekundærbakteriel infektion. Virkningen af denavir er ikke klarlagt hos immunkompromitterede patienter.
Nonklinisk Toksikologi
carcinogenese, mutagenese, nedsat fertilitet
i kliniske forsøg var systemisk lægemiddeleksponering efter topisk administration af penciclovir-creme umulig, da penciclovirindholdet i alle plasma-og urinprøver var under grænsen for analysedetektion (henholdsvis 0,1 mcg/mL og 10 mcg/mL). Med henblik på sammenligninger mellem arter, der er præsenteret i de følgende afsnit, er der imidlertid anvendt en antagelse om 100% absorption af penciclovir fra det aktuelt anvendte produkt. Baseret på brugen af den maksimale anbefalede topiske dosis penciclovir på 0,05 mg / kg / dag og en antagelse om 100% absorption er den maksimale teoretiske plasma AUC0 – 24 timer for penciclovircirka 0,129 mcg.hr/mL.
carcinogenese
to års carcinogenitetundersøgelser blev udført med famciclovir (det orale prodrug af penciclovir) inrats og mus. En stigning i forekomsten af brystadenocarcinom (et fælles tumor hos hunrotter af den anvendte stamme) blev set hos hunrotter, der fik 600 mg/kg/dag (ca.395 gange den maksimale teoretiske humane eksponering for penciclovir efter påføring af det topiske produkt, baseret på areal under plasmakoncentrationskurve sammenligninger). Der blev ikke set nogen stigning i tumorforekomsten blandt hanrotter behandlet med doser på op til 240 mg/kg/dag (ca.190 gange den maksimale teoretiske humane AUC for penciclovir) eller hos han-og kvindemus ved doser på op til 600 mg/kg/dag (ca. 100 gange den maksimale teoretiske humane AUC for penciclovir).
mutagenese
ved test in vitro forårsagede penciclovir ikke en stigning i genmutation i Ames-analysen ved hjælp afflere stammer af S. typhimurium eller E. coli(ved op til 20.000 mcg/plade), nordforårsaget det en stigning i uplanlagt DNA-reparation i pattedyrs HeLa S3-celler (ved op til 5.000 mcg/mL). Der blev dog set en stigning i klastogene responser med penciclovir i l5178y-muselymfomcelleanalysen (ved doser på 1000mcg/mL) og i humane lymfocytter inkuberet in vitro ved doser på 250mcg/mL. Ved test in vivo forårsagede penciclovir en stigning i mikronuklei i knoglemarven efter intravenøs administration af doser på 500 mg/kg (810 gange den maksimale humane dosis baseret på omdannelse af kropsoverfladeareal).
nedsat fertilitet
Testikeltoksicitet blev observeret hos flere dyrearter (rotter og hunde) efter gentagen indgift af penciclovir (henholdsvis 160 mg/kg/dag og 100 mg/kg/dag,ca.1155 og 3255 gange det maksimale teoretiske humane AUC).Testikulære ændringer set hos begge arter omfattede atrofi af seminiferoustubuli og reduktion i epididymale sædceller og/eller en øget forekomst af sædceller med unormal morfologi eller nedsat motilitet. Bivirkninger af testiklervirkninger var relateret til en stigende dosis eller varighed af eksponering topenciclovir. Der blev ikke observeret negative testikulære eller reproduktive virkninger (fertilitet ogreproduktiv funktion) hos rotter efter 10 til 13 ugers dosering ved 80 mg/kg/dag eller testikulære virkninger hos hunde efter 13 ugers dosering ved 30 mg/kg/dag(henholdsvis 575 og 845 gange den maksimale teoretiske humane AUC). Intravenøs administration af penciclovir havde ingen effekt på fertilitet eller reproduktionsevne hos hunrotter ved doser på op til 80 mg/kg/dag (260 gange den maksimale humane dosis). Der var ingen tegn på klinisk signifikante virkninger på sædtal, motilitet eller morfologi i 2 placebokontrollerede kliniske forsøg med Famvir-karrus (famciclovir , 250 mg b.i.d.; n=66) hos immunkompetente mænd med tilbagevendende kønsherpes, når dosering og opfølgning blev opretholdt i henholdsvis 18 og 8 uger (ca.2 og 1spermatogene cyklusser hos mennesker).
anvendelse i specifikke populationer
graviditet
kategori B
der er ingen tilstrækkelige og velkontrollerede undersøgelser igravide kvinder.
Dyredata
ingen bivirkninger på forløbet og resultatet af graviditeten eller på fostrets udvikling blev observeret hos rotter og kaniner efter denintravenøse administration af penciclovir i doser på henholdsvis 80 og 60 mg/kg/dag (estimerede humane ækvivalente doser på henholdsvis 13 og 18 mg/kg/dag for henholdsvis therat og kanin baseret på omdannelse af kropsoverfladeareal; doserne på kropsoverfladearealet var 260 og 355 gange den maksimale anbefalede dosis følgendeaktuel anvendelse af penciclovir cremen). Da dyreproduktionundersøgelser ikke altid er forudsigelige for menneskelig respons, bør penciclovir kun anvendesunder graviditet, hvis det er klart nødvendigt.
ammende mødre
der er ingen oplysninger om, hvorvidt penciclovir udskilles i modermælk efter topisk administration. Efter oral administration af famciclovir (det orale prodrug af penciclovir) til lactatingrats blev penciclovir udskilt i modermælk ved koncentrationer højere end dem, der ses i plasma. Derfor bør der træffes beslutning om atfortsæt stoffet under hensyntagen til lægemidlets betydning for demmor. Der er ingen data om sikkerheden af penciclovir hos nyfødte.
pædiatrisk anvendelse
et åbent, ukontrolleret forsøg med penciclovir cream1% blev udført hos 102 patienter i alderen 1217 år med tilbagevendende herpeslabialis. Hyppigheden af bivirkninger var generelt den samme somhyppighed tidligere rapporteret for voksne patienter. Sikkerhed og effektivitet ipædiatriske patienter under 12 år er ikke fastlagt.
geriatrisk anvendelse
hos 74 patienter i alderen 65 år var adverseevents-profilen sammenlignelig med den, der blev observeret hos yngre patienter.